SPOR G – Landbrug2019-03-28T15:48:00+01:00

Spor G – Landbrug

Overskriften på landbrugssessionerne er bæredygtighed i landbruget, både set fra et miljømæssigt og et klimamæssigt perspektiv. Vi skal blandt andet høre om Aalborg Kommunes erfaringer med bæredygtighedsnetværk for landbrug samt om indsatser for at nedsætte landbrugets klimaaftryk, blandt andet i form af lokalt produceret husdyrfoder. Vi får besøg af ENORM, der vil fortælle, hvordan proteiner fra fluelarver kan anvendes til husdyrfoder. Der er krav om et miljøledelsessystem, når et IE-husdyrbrug får en miljøgodkendelse efter § 16 a. Er det muligt at indbygge bæredygtighed i miljøledelse, og hvad er der af muligheder for, at kommunerne kan påvirke dette?

På en fælles session med grundvandssporet vil Landbrugsstyrelsen redegøre for kravene til indretning af vaskepladser, lige som vi skal se nærmere på betydningen af pesticid-punktkilder. Sammen med affald & ressourcer-sporet skal vi beskæftige os med pulp fra bioforgasning som gødningskilde – og udfordringerne med mikroplast i denne.

Fokuspunkter på landbrugssessionerne:

  • Bæredygtighedsnetværk for landbrug. Hvilken effekt har de?
  • Klimaindsats – lokalt produceret husdyrfoder frem for importeret.
  • Indretning af vaskepladser og betydningen af pesticid-punktkilder.
  • Pulp fra bioforgasning som gødning i landbruget.
  • Miljøledelsessystemer i landbruget. Har kommunerne muligheder for at påvirke det?

Landbrug

Mandag d. 27. maj

kl. 13.30 – kl. 15.00

Hvordan kan kommuner, landmænd og landboorganisationer hjælpe hinanden til en bærerdygtig udvikling på landbrugene? Aalborg Kommune kommer med et bud.

Introduktion til Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling

Hvordan kom ideen og samarbejdet i hus?  Hvordan er netværket opbygget? Hvad er kommunens rolle? Hvad er fremtidsperspektivet?

Projektleder Mette Larsen og miljøsagsbehandler Nina Harbo, Aalborg Kommune

Erfaringer med netværkssamarbejdet indtil videre

Hvordan fungerer netværket i praksis? Erfaringer med netværket. Hvilken merværdi skabes der hos de involverede (landmænd, naboer, kommune, landboforeninger m.m.)? Hvilke konkrete værktøjer er taget i brug?

Projektleder Mette Larsen og miljøsagsbehandler Nina Harbo, Aalborg Kommune

En landmand fortæller om hans oplevelse af at være en del af netværket

Hvordan oplever landmanden det at være med i netværket indtil videre? Hvad fik ham til gå med i projektet? Hvad forventer han af projektet i sin helhed og de samarbejdspartnere der er en del af det?

Landmand Niels Hedermann, Aalborg Kommune


Delmål:

12.2 Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

12.6 Opmuntre virksomheder, især store og transnationale virksomheder, til at arbejde bæredygtig og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus.

kl. 15.45 – 17.15

(Sammen med Grundvand)

På landbrugstilsyn er vaskepladserne fortsat et kontrolpunkt i flere kommuner. Landbrugsstyrelsen fører kontrol med vaskepladserne jf. vaskepladsbekendtgørelsen (består Miljøstyrelsen) – hvordan gør de det rent praktisk? Er der udfordringer med vaskepladser og håndtering af pesticider i forhold til grundvandet?

Indretning af vaskeplads og regler

Hvordan skal vaskepladser være indrettet jf. reglerne i vaskepladsbekendtgørelsen. Hvordan udføres kontrollen med vaskepladser.

Kontrollører Carsten Terkildsen og Bernt Wendelboe, Landbrugsstyrelsen

Tømning af sprøjter i marken i stedet for på vaskeplads – har det haft nogen betydning og i givet fald hvilken?

Seniorforsker Peter Kryger Jensen, Institut for Agroøkologi – Afgrødesundhed, AU

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet?

Projektleder Søren Rygaard Lenschow, NIRAS


Delmål:

6.3 Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og stikker genbrug globalt.

6.6 Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes.

Tirsdag d. 28. maj

kl. 09.00 – 10.30

(sammen med Affald & Ressourcer)

Mikroplast – håndtering af organisk affald fra modtageanlæg til landbrugsjord

Der må ifølge den nye bekendtgørelse om affald på landbrugsjord spredes mindre mængder plastik ud på landbrugsjord ved udspredning af organisk pulp. Samtidigt er der de senere år kommet stor opmærksomhed omkring spredning af mikroplast i naturen og hvordan vi kan begrænse det.

Hvordan er grænseværdien sat, hvad gøres der for at minimere mængden af plast i det organiske pulp og hvordan ser aftagerne af pulpen på indholdet af plast?

Hør hvordan man oparbejder pulpen af organisk affald, prøvetagning ifht. bekendtgørelse forud for videre distribution samt eksempel på genanvendelse af plast fra rejecten til nye plastposer.

Bekendtgørelse om affald

Miljøstyrelse fortæller om den nye bekendtgørelse om affald, der giver mulighed for udspredning af mindre mængder plastic på landbrugsjord –

Hvad er baggrunden for grænseværdien? Hvilke undersøgelser og overvejelser ligger der bag fra Miljøstyrelsens side? Renhed kontra behov og muligheder.

Dyrlæge Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Mikroplast fra virksomheder

Mikroplast fra virksomheder – hvad bliver der gjort for at forhindre mikroplasten? NC Miljø forarbejder pulpen og de arbejder på at genanvende plasten til nye plastposer. Affaldscirklen kan sluttes. Hør hvordan man behandler pulpen, prøvetager samt et konkret projektet omkring brug af plast fra reject til nye plastposer.

Direktør Massimo Forti, NC Miljø

Økologisk landbrug, pulp og plast

Økologisk landbrug er interesseret i at modtage organisk pulp til udspredning på markerne, men hvordan ser de på indholdet af plast?

Rådgiver Margrethe Askegaard, Ecoviden

DEBAT: Hvad sker der i fremtiden i forhold til udspredning af affald med mindre mængder plast.

Miljøstyrelsen, NC-Miljø og EcoViden


Delmål:

11.6 Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.

12.3 Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder eller høst, skal reduceres.

kl. 11.00 – 12.30

Klimaindsats i landbruget

Størstedelen af udledningerne af drivhusgasser fra fødevareproduktionen stammer fra primærproduktion, herunder landbruget. Sessionen belyser arbejdet med at reducere landbrugets klimaaftryk.

Klimavenligt landbrug?

Kan landbruget gøres mere klimavenlig? – Ligger løsningen i ansvar, handling og handlefrihed på den enkelte bedrift?

Økologikonsulent Mette Kronborg, Økologisk Landsforening  

Bioraffinering

Hvad forskes der i – gøres der inden for landbrugs egen organisation for at gøre landbruget mere klimavenligt.

Bioøkonomichef Lars Villadsgaard Toft, PlanteInnovation, SEGES

Alternative proteinkilder til husdyrfoder

Hvordan anvendes proteiner fra fluelarver og hvad er formålet?

Udviklingsdirektør Lasse Hinrichsen, ENORM


Delmål:

13.1: Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande.

kl. 13.30 – 15.00

Et miljøledelsessystem er et krav til IE-husdyrbrug, der får en miljøgodkendelse efter § 16a i dag, og fra den 21. februar 2021 skal alle IE-husdyrbrug have et miljøledelsessystem. Hvordan håndtere vi miljøledelse i kommunerne ved miljøgodkendelse og tilsyn? Hvad arbejder de med på konsulentsiden? Kan miljøledelse bruges til, at nå nogen FN’s Verdensmål f.eks. ved at bruge RISE-konceptets bæredygtighedsvurdering på bedriftsniveau?

Miljøledelse i sagsbehandlingen og ved tilsyn

Hvordan skal sagsbehandlerne håndtere miljøledelse ved miljøgodkendelse og på tilsyn? Hvordan vurderes et miljøledelsessystem eller dokumentationen for det? Og hvad er mulighederne for at stille vilkår og/eller krav til miljøledelsessystemet?

AC-fuldmægtig Ditte Eskjær, Miljøstyrelsen

Udarbejdelse af et miljøledelsessystem

Hvordan foregå arbejdet med miljøledelse på konsulentsiden? Hvad er erfaringerne og hvilket fokus har de? Tænkes FN’s Verdensmål ind i miljøledelsessystemet?

Miljørådgiver Henriette Fries, LandboSyd

Bæredygtighedsvurdering på bedriftsniveau – som basis for forbedring af natur og miljø.

RISE-konceptet som værktøj til udvikling og dokumentation for forbedring til Natur og miljø. RISE-konsulenterne sætter tal på natur og miljø, og sætter dem i perspektiv til alle andre indikatorer.

Specialkonsulent, Økologi Innovation, Frank Oudshoorn, SEGES


Delmål:

11.4 Styrke indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv.

12.2 Inden 2030 skal der opnås en bæredygtige forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

12.6 Opmuntre virksomheder, især store og transnationale virksomheder, til at arbejde bæredygtig og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus.

15.2 Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bærdygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.

15.5 Tager omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.

Medvirkende