SPOR F – Natur2019-05-28T09:12:49+01:00

Spor F – Natur

På Natursessionerne stiller vi hovedspørgsmålet: Hvordan kan vi få mest mulig natur ud af naturindsatsen? Vi ser blandt andet på, hvordan den strategiske naturforvaltning kan bidrage til at løfte og fokusere naturindsatsen – og om den kan bidrage til at mindske nedgangen i biodiversitet. På en fælles session med vandløbssporet vil vi beskæftige os med multifunktionel jordfordeling og stille spørgsmålene: Kan vi samle nok interessenter til, at det retfærdiggør investeringerne? Og er vi berøringsangste over for at italesætte ikke blot naturens, men også de samfundsmæssige, gevinster ved at investere i natur?

Vi skal have et overblik over den nyeste viden inden for erstatningsnatur og høre om Dansk Naturfredningsforenings nye koncept med udnævnelse af naturkommuner. Er det noget, vi kan bruge til at højne naturindsatsen? Herudover tager vi fat på samarbejdet mellem naturforskere og naturforvaltere. Der er ikke altid sammenhæng mellem forskningsresultater og det konkrete naturarbejde, så spørgsmålet er, om vi skal samarbejde på en anden måde.

Fokuspunkter på natursessionerne:

  • Mest mulig natur ud af naturindsatsen.
  • Strategisk naturforvaltning som et middel til at løfte naturindsatsen.
  • Multifunktionel jordfordeling – kan vi retfærdiggøre investeringerne?
  • Den nyeste viden inden for erstatningsnatur.
  • Naturkommuner – kan vi bruge det til at højne indsatsen?
  • Bedre sammenhæng mellem naturforskningen og naturforvaltningen.

Natur

Mandag d. 27. maj

kl. 13.30 – 15.00

Naturkommuner og naturindsatsen

Danmarks Naturfredningsforening har i sommeren 2018 gennemført en landsdækkende undersøgelse af, hvilke kommuner, der har vedtaget en politik for naturen. I forbindelse med undersøgelsen er det kortlagt hvor mange kommuner der har en naturpolitik, biodiversitetsstrategi samt naturkvalitetsplan.

Som opfølgning på undersøgelsen lancerer foreningen i foråret 2019 initiativet ”Naturkommuner”, der har til formål at understøtte landets kommuner i at få mere og rigere natur som et vigtigt bidrag til FNs verdensmål.

Projektleder og naturpolitisk rådgiver Ann Berit Frostholm, DN

kl. 15.45 – 17.15

(Sammen med Vandløb)

Multifunktionel jordfordeling: Lavbundsjord ud af omdrift

Jordfordeling er et effektivt virkemiddel, hvis det bringes i spil på en lidt større skala. Lavbundsjord, der tages ud af omdrift kan nedbringe CO2-udledning (klima) – øge den terrestriske og akvatiske biodiversitet – og mindske næringsudledningen til vandløb, søer og fjorde. Hvordan kommer vi ud over den monofunktionelle tilgang fra vandplaner mv.

Formand Søren Møller, Collective Impact

Biolog Rasmus Fuglsang Frederiksen, Mariagerfjord Kommune

Afdelingsleder Irene Asta Wiborg, SEGES

Tirsdag d. 28 maj

kl. 09.00-10.30

Hvordan hjælper forvaltere og forskere hinanden med at øge biodiversiteten?

Forskerne laver undersøgelser og analyser, og giver anvisninger til forvalterne om, hvad der vil gavne den danske biodiversitet. Forvalterne bruger anvisningerne til konkrete tiltag og projekter. På baggrund af resultaterne opstår nye spørgsmål, problemstillinger og dilemmaer som forskerne finder svar på og som forvalterne bruger. Sammen finder vi vejen til en optimal naturforvaltning. Det lyder umiddelbart enkelt. Men selvom vi har et fælles mål om at sikre og udvikle biodiversiteten, har vi også forskellige roller og rammebetingelser.

Hvordan kan vi få endnu mere glæde af hinanden og blive bedre til at forstå hinandens virkeligheder?

Vi inviterer til en paneldebat om disse emner med nogle af de ansvarlige aktører for samarbejdet mellem forskningen og forvaltningen. Debattens mål er at afdække, hvordan vi bedst samarbejder på tværs af forskning og forvaltning.

Vi lægger ud med to gode cases, hvor kommunale og statslige forvaltere sammen med forskerne har anvendt den nyeste viden til at øge naturværdien og forbedre biodiversiteten.

Derefter er der paneldebat mellem forvaltere, forskere og en af de fonde, der støtter samarbejdet.

Vi spørger parterne om, hvad de får ud af samarbejdet og hvornår det er nemt – og hvilke udfordringer der kan være.

Repræsenteret ved:

  • Vicedirektør Signe Nepper Larsen, Naturstyrelsen

  • Senior researcher Vivivan Kvist Johannsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

  • Projektleder Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

  • Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Institut for Bioscience.  Aarhus Universitet

  • Biolog Morten Vincents, Veje og grønne områder, Roskilde Kommune

  • Programchef Steffen Brøgger, 15.Junifonden

kl. 11.00 – 12.30

I den bedste af alle verdener

Forklaring: Forestil jer at vi havde reserveret et varieret dansk naturområde på 10.000 ha til naturen uden smålig hensyntagen til landbrug, skovbrug, fiskeri, jagt eller andet. Hvordan skulle vi så indrette det for at det kunne bidrage til at nå verdensmålet om liv på land – om at standse tabet af biodiversitet?

Rasmus Ejrnæs leder workshopppen og inviterer tilhørerne til at deltage aktivt med forslag og refleksioner.

kl. 13.00 – 15.00

BEMÆRK: Ekskursionen er lavet om fra Brylle Vandskov til Knudshoved og Østerø Sø.

Tovholderen Niels V. Hermansen har skønnet, at der er mest for naturfolket på den nye tur.

Lige syd for Storebæltsbroens landfæste og de gamle færgelejer ligger et spændende naturområde.

Området, især omkring Østerø Sø, har et rigt fugleliv og kan bl.a. studeres fra fugletårnet ved søens østlige bred. Søen er ynglelokalitet for en række strand- og vadefugle, bl.a. klyden, der er begyndt at yngle i området gennem de senere år. I området lever også flere sjældne arter af padder, bl.a. spidssnudet frø.

Hele området er omfattet af en fredning fra 2004 og dele af det er udpeget til Natura 2000-område.

Natura 2000-området omfatter 57 hektar strandsøer, laguner, strandenge og strandvolde. Området har desuden stor botanisk og geologisk interesse. Strandengene er særlige, idet de veksler mellem næringsrig strandeng og tørre næringsfattige strandvolde.

Strandengene plejes ved græsning. Som led i naturplejen har Nyborg Kommune i 2014 indhegnet en større del af rørskoven omkring søen med henblik på at udvide det græssede strandengsareal. På strandengene og strandvoldene vokser blandt mange arter, bakkenellike, strandnellike, tjærenellike, lægekokleare, strandsiv, kveller og den sjældne tangurt.

Slipshavn Skov hører under Juelsberg Gods og er kendetegnet ved gamle urørte skovbryn og bevoksninger. I skovens østlige del findes et større areal med gammel urørt ege- og bøgeskov med flere hundrede år gamle træer som giver ynglemuligheder for hulrugende fugle og er levested for mange forskellige svampe, mosser og insekter.

Guides er Peter Pelle 

Medvirkende