SPOR E – Spildevand2019-05-27T15:12:02+01:00

Spor E – Spildevand

Spildevandet kommer fra husholdninger, industrier, erhvervsvirksomheder og institutioner. Spildevandet renses i renseanlæg, så forurenende stoffer nedbrydes og fjernes i en grad, så de ikke kan skade omgivelserne. Det rensede spildevand udledes enten til vandløb, søer, havet eller nedsives i jorden.

Herefter følger nogle af Miljøstyrelsens vinkler på spildevandsområdet.

Kilde: https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/

Spildevandsrensning i det åbne land

I det åbne land kan der være langt mellem husene, og det kan derfor være uforholdsmæssigt dyrt at kloakere alle ejendomme. Spildevandet renses derfor ved den enkelte ejendom, i stedet for at spildevandet skal transporteres gennem meget lange rør til renseanlægget. Det er den enkelte grundejer, der har ansvaret for at rense spildevandet fra sin ejendom.

Det er kommunen, der skal give tilladelse til udledning af renset spildevand fra beboelse i det åbne land og fører tilsyn med udledningerne.

Udledningen af spildevand kan overordnet inddeles i punktkilder og diffus udledning

Punktkilder

I Danmark må der ikke tilføres forurenende stoffer til vores vandløb, søer, havet, grundvandet osv. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27. Derfor skal spildevandet som hovedregel renses, inden det udledes.

Når spildevandet er renset, kan det udledes til vandområder mange steder i naturen, for eksempel til havet, fjorde, vandløb eller søer. Spildevandet kan også afledes til jorden, det kaldes nedsivning. Reguleringen af udledningen af spildevand sker både ved at stille krav og vilkår og ved, at forureneren skal betale for udledning af forurenende stoffer til naturen.

Spildevand ledes hovedsageligt ud i naturen via renseanlæg, overløb fra fælleskloakerede områder, udledninger af separat regnvand, særskilte industrielle udledninger fra f.eks. virksomheder og ejendomme uden for kloakerede områder. Alle udledninger af spildevand kræver en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Kommunen er godkendelsesmyndighed på de fleste udledningstilladelser, dvs. det er kommunen, der skal ansøges om tilladelse. Undtagelsen er listevirksomheder, hvor det er Miljøstyrelsen, der er godkendelses- og tilsynsmyndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 2.

Selvom det er kommunen, der træffer afgørelse om udledningstilladelserne, er det Miljøstyrelsen, der efterfølgende fører tilsyn med en del af udledningerne. Det drejer sig om udledningerne fra spildevandsselskabernes spildevandsanlæg (renseanlæg, regnbetingede udledninger og nødoverløb fra pumpestationer). For resten af udledningerne, dvs. for eksempel enkeltejendomme, andre virksomheder og fælles private renseanlæg er det kommunen, der fører tilsynet.

Diffus udledning

Diffus udledning af spildevand i form af overfladisk afstrømning fra veje og andre befæstede arealer er ikke på samme måde reguleret. Det er også langt sværere at opgøre mængden af diffust udledt spildevand.

Spor E – Spildevand

Mandag d. 27. maj

kl. 13.30 – 15.00

(sammen med Vandløbsporet)

Vandkvalitet og spildevand 

Vandområdernes kemiske tilstand og robusthed skal vurderes – både når vi vil forbedre naturtilstanden – og, når der skal udarbejdes udlederkrav til spildevandstilladelser. Hvordan skaffes det nødvendige datamateriale? Hvordan vurderes påvirkningen af nedstrøms målsatte vandløb? Kan vandløbs- og spildevandskompetencer arbejde bedre sammen i opgaveløsningen? Er det muligt på nuværende tidspunkt at udarbejde fagligt velfunderede udledningstilladelser?

Oplæg ved:

Projektleder Steen Ravn Christensen, Syddjurs Kommune og Ph.d. i biologi Sara Egemose, Syddansk Universitet

kl. 15.45 – 17.15

Klimatilpasning – mål for vand på terræn

I efteråret 2017 udgav Spildevandskomitéen Skrift 31, der beskriver metoder til fastlæggelse af det samfundsøkonomisk optimale serviceniveau for regnvand på terræn. Formålet med Skrift 31 er at hjælpe kommuner med at undgå potentielle over- eller underinvesteringer i klimatilpasning og dermed optimere det budget, der er afsat til klimatilpasning.

I denne session skal vi omkring Skrift 31 og præsenteres for 3 forskellige tilgange til målfastsættelsen for klimatilpasning ved indlæg fra Københavns Kommune, Hillerød Kommune og Aarhus Kommune. I København anvendes et fast servicemål for hele kommunen, mens der i Hillerød anvendes forskellige serviceniveauer differentieret efter arealanvendelse. I Aarhus er der udviklet en ny metode til at vurdere målet for vand på terræn på projektniveau – og der er netop udgivet en Drejebog, der anviser, hvordan andre kommuner og forsyninger kan bruge metoden (på sessionen udleveres et gratis eksemplar af Drejebogen).

Markedschef Jan Jeppesen, EnviDan

Miljøingeniør Helena Åström, Orbicon

Projektleder Mathias Hede, Center for Klimatilpasning, Københavns Kommune

Miljømedarbejder Katja Henschel, Hillerød Kommune

Teamleder Gitte Normand Andersen, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune

Tirsdag d. 28. maj

kl. 09.00 – 10.30

Klima- og spildevandsplanlægning

Krav og behov ændres, og derfor har et bredt samarbejde om fremtidige spildevandsløsninger mellem miljømyndighed og forsyning aldrig været vigtigere. Der er et stigende ønske om at finde frem til løsninger, som kan håndtere både hverdags- og ekstremregn. Og det skal helst ske på en bæredygtig måde, hvor anlæg til forsinkelse af regnvand også kan bruges i tørvejr, og hvor anvendelse af vejanlæg spiller en stigende rolle.

Seniorprojektleder Mette Lorenzen, Vand og natur/øst, COWI

Byudvikling og helhedsorienteret vandhåntering

Mange steder i Danmark er den lokale afledning af regnvand blevet en naturlig del af byggemodninger og byomdannelsesprojekter, men i Aarhus anvendes vandet nu, når det er opsamlet. Med etableringen af en central sekundavandsløsning er lokal afledning af regnvand parret med lokal udnyttelse af regnvand. Dette udviklingsarbejde skubber til grænsen for, hvilke vandtyper der er genanvendelige, og gør sekundavand til forsyningsart. Systemet er designet til at kunne håndtere minimum en 10-årshændelse, mens den samlede byggemodning er designet til at kunne rumme en 100-årshændelse og er derved med til at klimasikre området.

Udviklingschef Carsten Fjorback, COWI

Skybrudskonkretisering i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune har fået udarbejdet skybrudskonkretiseringsplaner for to områder i kommunen, og i det ene område er en del af løsningerne opstillet i tæt samarbejde med forsyningsselskabet. I begge projekter har der været en høj grad af borgerinvolvering. De to projekter har givet masser af erfaringer, som der kan gøres brug af i det fremadrettede arbejde med skybrudskonkretisering.

Miljømedarbejder Janne Sommer Nielsen, Hvidovre Kommune

Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune er i gang med at udarbejde en ny spildevandsstrategi i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Store dele af kommunen er fælleskloakeret, og for at belyse mulighederne for afledning af separat regnvand er der udført en robusthedsanalyse for den primære recipient, Mølleåen. Der udarbejdes også en oplandsanalyse, som belyser det nødvendige omfang af afkobling af regnvand, hvis serviceniveauet skal overholdes i fremtiden. Ud fra disse analyser anvises hvordan regnvandet bedst kan håndteres i fremtiden i forhold til både kloaksystemet og recipienten.

Senior Project Manager Jakob Hamburger Hansen, COWI

kl. 11.00 – 12.30

Verdensmål på renseanlægget

Skanderborg Forsyning vil perspektivere ‘Verdensmål og det danske aftryk’.

Blandt andet med beskrivelse af projekt AquaGlobe, der gør en forskel ude i verden og lokalt inden for erhverv, udvikling, drift og miljø.

Det handler om at skabe løsninger, der ikke kun skaber værdi lokalt. Der skal også skabes gode løsninger til de globale udfordringer, som er relateret til vand.

Læs mere her https://www.skanderborgforsyning.dk/om-os/fns-verdensmaal

Verdensmål på renseanlægget – hør om hvordan Skanderborg Forsyning arbejder med at få verdensmålene ind på renseanlægget, ind i ledelsessystemerne og helt ind i beslutningsgangene.

Driftschef Michael Pilc og kommunikationskonsulent Rune Kier Nielsen vil fortælle om, hvordan Skanderborg Forsyning arbejder med at gøre verdensmålene helt konkrete og håndterbare i den daglige drift – såvel som i det internationale arbejder med partnerskabet AquaGlobe – Water Solution Center.

Strategisk kommunikationskonsulent Rune Kier Nielsen og driftchef Michael Pilc, Skanderborg Forsyning

kl. 13.30 – 15.00

Hvordan kan vi arbejde med verdensmålene i planlægningen og på projekterne? Hvilke verdensmål er relevante for klimatilpasningsprojekter og hvordan kan klimatilpasningsprojekter være en del af den bæredygtige omstilling?

På sessionen vil vi introducere Orbicons dialogværktøj til verdensmålene, kaldet Mylius. Vi giver et eksempel på, hvordan man kan arbejde med verdensmålene på et klimatilpasningsprojekt, og I får mulighed for at bringe jeres egne projekter på banen og sætte gang i dialogen. Med dialog inspirerer vi til handling og undersøger, hvor der kan sættes ind med størst effekt.

Proceskonsulent Louise Meier, Orbicon

Projektleder Nicolaj Thomassen, Orbicon

Medvirkende