SPOR D – Affald og ressourcer2019-05-24T11:53:42+01:00

SPOR D – Affald & ressourcer

På Affald & Ressourcer-sessionerne vil vi gå i dybden med såvel, hvordan vi forebygger affald, som med, hvordan vi optimalt udnytter de mange ressourcer, affaldet gemmer på. På fælles sessioner med virksomheds- og planlægningssporene vil vi se på bæredygtigt byggeri, herunder cradle to cradle, og sammen med virksomhedssporet vil vi kredse om forebyggelse af affald og blandt andet debattere, hvordan man som kommune kan medvirke til, at affaldsproducerende virksomheder har en bevidst strategi for affaldshåndteringen. Herudover vil vi sætte fokus på genanvendelse af byggematerialer. Er det opnåeligt i større målestok? Og hvad kræver det?

Sammen med landbrugssporet vil vi se nærmere på forebyggelse af mikroplast i pulp fra bioforgasning med blandt andet et oplæg fra NC Miljø, der udsorterer og genanvender plasten. Samtidig vil vi stille spørgsmålstegn ved vores anvendelse af organisk affald. Er biogas i virkeligheden den ringeste måde at udnytte det på? Forskere fra Aarhus Universitet vil sætte spot på ressourcerne i det organiske affald, og Vejle Kommune vil fortælle om erfaringer fra et EU-projekt om at højne renheden af det organiske affald.

Fokuspunkter på affald & ressourcer-sessionerne:

  • Planlægning af bæredygtigt byggeri og cradle to cradle.
  • Forebyggelse af affald og håndtering af affaldsproducerende virksomheder.
  • Genanvendelse af byggematerialer – er det opnåeligt i større skala?
  • Forebyggelse af mikroplast i pulp – udsortering og genanvendelse som gødning på landbrugsjorde.
  • Udnyttelse af organisk affald – gemmer det på større værdier end biogas?

Mandag d. 27. maj

kl. 13.30 – 15.00

(sammen med Virksomheder og Planlægning)

Kommunale planlægning og miljøindsats:  Reduktion af katastrofe risici, klimatiltag og forebyggelse set i en bæredygtighedskontekst.

Katastrofeberedskab og resiliens betyder også, at man skal forsøge at undgå at det udvikler sig til egentlige katastrofer samt ruste sig til at modstå dem, hvis de opstår.

Hvordan kan man bygge sig ud af problematikken og hvordan får man ind koopereret cirkulær tankegang i sin resiliente tankegang?

På denne session rettes fokus på at reducere risici både for mennesker og det omgivende miljø ved ekstreme hændelser – det være sig vejrhændelser eller ulykker og herunder miljøuheld på virksomheder. Endvidere rettes fokus mod generel resiliens og bæredygtighed i den kommunale planlægning og indsats. Herunder med eksempler på, hvordan man kan bygge resilient uden at generere nye affaldsstrømme og samtidigt tilgodese behovet for nye og flere boliger i de store byer.

Udgangspunkt i følgende verdensmål:

Mål 9: Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
Mål 11: Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige
Mål 12: Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Mål 13: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

Delmål:

9.4: ”Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer”

11.b: ”en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- risikostyring på alle niveauer”

11.6: Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.

12.4: Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer, og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

12.5: Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

13.1: Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande skal styrkes.

National Strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer

Fokus på behovet for samarbejde mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder belyst med oversvømmelsessituationer.

Katastrofeforebyggelse (Disaster Risk Reduction) indgår som væsentlig parameter i verdensmålene.

Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen

Bæredygtigt byggeri og resilient byggeri

Bæredygtigt byggeri og byggeri der er resilient overfor klimaforandringer/katastrofer bliver højaktuelt i fremtiden. Der gives bud på, hvordan man bygger resilient samt bringer cradle to cradle (C2C) ind i byggeriet. Måske vil vi i fremtiden ikke længere generere affald i forbindelse med bygningsnedrivninger. Der bliver givet nogle spændende bud på, hvordan man kan løse nogle af de mange udfordringer vi står overfor, når der skal bygges nyt, der også kan indgå i kredsløbet, når det rives ned igen.

Managing partner Ditte Lysgaard Vind, Lendager Group

Byomdannelse og byfortætning

Erfaringer med byomdannelse og fortætning i by- og havneområder i relation til oversvømmelse, klima og risikovirksomheder.

Landinspektør Ole Gregor, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Spørgsmål fra salen

kl. 15.45 – 17.15

(sammen med Virksomheder)

Affaldsforebyggelse og regulering af virksomheder i affaldsbranchen

Affaldsforebyggelse og affaldsminimering / spildminimering i industrivirksomheder udgør et vigtigt område i relation til verdensmålene, klimaindsatsen og i relation til en bæredygtig udvikling. Den kommunale miljøindsats i den sammenhæng, både som operatør og som tilsynsmyndighed er af afgørende betydning. Tilsvarende er virksomhedernes indsats helt afgørende.
En stor affaldsproducerende virksomhed giver sine bud på forebyggelse, affaldsminimering og bæredygtig affaldshåndtering.
En ny branchebekendtgørelse for en række virksomheder i affaldsbranchen har set dagens lys. Under sessionen vil det blive gennemgået hvordan det påvirker miljøreguleringen af disse virksomheder.

Udgangspunkt i følgende verdensmål:

Mål 9: Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
Mål 11: Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige
Mål 12: Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Mål 13: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

Ny branchebekendtgørelse for regulering af affaldsvirksomheder

En række affaldsvirksomheder, som tidligere var godkendelsespligtige, vil fremover skulle reguleres via en branchebekendtgørelse / anmeldeordning.Miljøstyrelsen gennemgår den nye branchebekendtgørelse og hvilken betydning den får for miljøreguleringen af de omfattede virksomheder.

National koordinator for IMPEL, Mette Lumbye Sørensen, Miljøstyrelsen

Perspektiver, barrierer og muligheder ved brug af kemiske stoffer flere gange i flere forsyningskæder

Et MUDP projekt omkring genanvendelse af farligt affald. MUDP står for ‘Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram’.

Det handler om, at der anvendes opløsningsmidler, syrer og baser rundt om i industrien. Særlig indenfor medicinal- og fødevareindustrien og beslægtede industrier anvendes disse stoffer som proceskemikalier. Det vil sige, de stadig er tilstede efter endt brug. I dag bortskaffes de som farligt affald, hvor det i MUDP projektet afdækkes om disse stoffer kan finde anvendelse i andre industrier, som anvender jomfruelige tilsvarende stoffer.

Advokat Vibeke Plambeck, Juraad Aps

LEGO har en plan for miljøforbedring

LEGO har en klar strategi om at minimere og forebygge affald og er gået i gang med at miljøforbedre hvert eneste stykke emballage i deres sortiment, herunder plastemballagerne. Hør om tankerne bag og om hvordan man gennemfører målsætningen. LEGO fremlægger bl.a. erfaringerne med udviklingen af emballage, der kan genanvendes. Vi kommer også bag om nogle konkrete LEGO projekter inden for affaldshåndtering med fokus på affaldsminimering.

Senioringeniør Henrik Kruse, LEGO

Spørgsmål fra salen

Tirsdag d. 28 maj

kl. 09.00 – 10.30

(sammen med Landbrug)

Mikroplast – håndtering af organisk affald fra modtageanlæg til landbrugsjord

Der må ifølge den nye bekendtgørelse om affald på landbrugsjord spredes mindre mængder plastik ud på landbrugsjord ved udspredning af organisk pulp. Samtidigt er der de senere år kommet stor opmærksomhed omkring spredning af mikroplast i naturen og hvordan vi kan begrænse det.

Hvordan er grænseværdien sat, hvad gøres der for at minimere mængden af plast i det organiske pulp og hvordan ser aftagerne af pulpen på indholdet af plast?

Hør hvordan man oparbejder pulpen af organisk affald, prøvetagning ifht. bekendtgørelse forud for videre distribution samt eksempel på genanvendelse af plast fra rejecten til nye plastposer.

Bekendtgørelse om affald

Miljøstyrelse fortæller om den nye bekendtgørelse om affald, der giver mulighed for udspredning af mindre mængder plastic på landbrugsjord –

Hvad er baggrunden for grænseværdien? Hvilke undersøgelser og overvejelser ligger der bag fra Miljøstyrelsens side? Renhed kontra behov og muligheder.

Dyrlæge Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Mikroplast fra virksomheder

Mikroplast fra virksomheder – hvad bliver der gjort for at forhindre mikroplasten? NC Miljø forarbejder pulpen og de arbejder på at genanvende plasten til nye plastposer. Affaldscirklen kan sluttes. Hør hvordan man behandler pulpen, prøvetager samt et konkret projektet omkring brug af plast fra reject til nye plastposer.

Direktør Massimo Forti, NC Miljø

Økologisk landbrug, pulp og plast

Økologisk landbrug er interesseret i at modtage organisk pulp til udspredning på markerne, men hvordan ser de på indholdet af plast?

Rådgiver Margrethe Askegaard, Ecoviden

DEBAT: Hvad sker der i fremtiden i forhold til udspredning af affald med mindre mængder plast.

Miljøstyrelsen, NC-Miljø og EcoViden


Delmål:

11.6 Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.

12.3 Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder eller høst, skal reduceres.

Kl. 11.00 – 12.30

Genanvendelse af indsamlede materialer – er det opnåeligt i større målestok og til hvad?

Hvordan implementerer man genanvendte byggematerialer i større målestok i nyt byggeri og er byggeaffald fra genbrugspladserne overhovedet interessante at genanvende i forhold til renhed?

Kom og hør om udfordringer og initiativer samt, om hvilke samarbejder man kan have mellem private aktører og kommuner.

Håndtering af byggeaffald

Den nye vejledning for håndtering af byggeaffald blev udsendt i december 2018 og den giver anvisninger på hvordan man sikrer at materialer til genanvendelse er rene.

Teknologisk Institut kommer med deres bud på hvordan selektiv nedrivning kan skabe et fundament for sporbarhed og kvalitet af materialer. Kan det skabe grundlag for genanvendelse af nedbrydningsmaterialer i større mængder, herunder også de store affaldsstrømme fra genbrugspladsernes byggeaffald? Hvordan spiller dokumentation af miljøkrav via prøvetagning ind? Kan byggeaffaldet f.eks. certificeres som velegnede materialer på lige fod med virgile materialer? Hvor ligger udfordringerne og er der nogle fraktioner der ligger lige til højrebenet eller er det ikke ensartet nok?

Seniorkonsulent Thilde Fruergaard Astrup, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut

Nedbrydning og genanvendelse

En af Danmarks største nedbrydere giver sine bud på hvordan man kan bruge de genanvendelige materialer i aktuelle byggerier samt ser på hvad der for dem er udfordringer og ønsker i forhold til at kunne genanvende endnu større mængder.

Kvalitets- og miljøchef Richard Kristensen, Kingo Karlsen

Rammerne for offentlig-privat-partnerskab og erfaringer fra Vejle Kommune med offentlig-privat samarbejde.

Jurist Lars Bracht Andersen, AffaldGenbrug, Vejle Kommune

Debat & Spørgsmål:

Er der interesse og behov for Offentlig-Privat-Partnerskab?

Kingo Karlsen og Lars Bracht Andersen


Udgangspunkt i følgende verdensmål:

7-9-11-12-13

kl. 13.30 – 15.00

Dele af denne session vil blive gennemført på engelsk.

Organisk affald – en guldåre? Hvordan udnytter vi bedst det organiske affald og erfaringer med forbedring af renheden

EUs målsætninger for højere genanvendelse betyder, at kommunerne i højere grad skal til at bringe indsamling af organisk affald i spil for at nå 2025 og 2030 målene på hhv. 55% og 60% til genanvendelse.

Hvordan udnyttes affaldet mest effektivt?

Vi har i mange år fokuseret på biogas som en løsning, men er der noget vi overser i affaldet?

Proteiner og enzymer er værdifulde komponenter i fødekæden og medicinalindustrien og vi ser på, hvordan bringer vi det organiske affald i spil som en værdifuld ressource.

EU projektet DECISIVE

Hør om EU projektet DECISIVE hvor man ser på, hvordan man opnår størst mulig gevinst ved genanvendelse af det organiske affald  (http://www.decisive2020.eu/)

Her arbejder man med forskellige vinkler af decentral separat indsamling af madaffald fra husholdninger, restauranter og supermarkeder og vi får et indblik i mulighederne for at producere højværdiprodukter fra bioaffald

  1. Hvad er forretningsmuligheder inden for bioaffald baseret på bioraffinaderier.
  2. Regulatoriske barrierer/alternative politiske instrumenter der kan støtte decentral valorisering af bioaffald.
  3. Miljømæssig og økonomisk bæredygtighedsanalyse af koblingen imellem bioaffalds og produktionssektoren
  4. Urban-Industriel symbiose

Professor of industrial ecology,  Marianne Thomsen, PhD studerende, Dominika Teigiserova og PhD-studerende Michele Marini, Aarhus Universitet

Bedre kvalitet af organisk affald?

Kan man virkelig forbedre kvaliteten af det organiske affald, hvis man som kommune har haft en ordning for organisk affald i 30 år?

Tiltag for at forbedre kvaliteten af det organiske affald – erfaringer fra Vejles EU støttede projekt, Fremtidens Spildevand 2.0, hvor man for udvalgte områder med fællesbebyggelser, enfamiliehuse og kommunale institutioner har afprøvet konkrete metoder til at se om man kunne forbedre kvaliteten af det organiske affald. Kan fokus på en fraktion også påvirke de andre fraktioner positivt? det vil vi se på via affaldsanalyser.

Affaldskoordinator Karin Storkholm, AffaldGenbrug, Vejle Kommune

Mini workshop og spørgsmål fra salen

Hvordan kan man indsamle organisk affald samtidigt med, at man har sigte på at højne renheden af det indsamlede affald i en økonomisk holdbar ramme?


Berørte Verdensmål er nr. 7-9-11-12 og 13

Medvirkende